Sider

søndag den 17. november 2013

Meeting with the CEO of Sumner County Hospital - Susan Peach

Meeting with CEO Susan Peach, RN, BSN, and MBA (oprindelig selv uddannet sygeplejerske), Highpoint Health System
Obamacare og amerikanernes opbygning med forsikringer, høje Vs. lave indkomster, politisk orientering osv. er et MEGET aktuelt emne. Det er dagligt i nyhederne, og der er konstant reklamer fra medicinal virksomheder/forsikringsselskaber/advokatfirmer i fjernsynet. Da Obamacare også repræsentere en politisk holdning skal man have en bevidsthed omkring kontekst osv. inden at man spørger alt for meget. (For nogen er Obamacare latterlig, da staten ikke skal komme med generelle interventioner; - de vil forsat bibeholde individets selvbestemmelse, - for andre f.eks. lavindkomst grupper er initiativet velkommen - hvilket gjorde mødet med en privat aktør indenfor sundhedsområdet endnu mere interessant.)
Waiting with John for the CEO to arrive.
Vi fik god en snak om "Det sammenhængende patientforløb", "Patient sikkerhed", "Obamacare", "DRG-takster" og økonomiske incitamenter, "Dødelighed", "Effektiviseringer", "ledelse af fagprofessioner" og hele deres struktur med at være baseret på forsikringer.
Selvom hun arbejder for en privat organisation og er leder af 4 sygehuse (2x25, 140 og 175 senge), spredt på 4 matrikler så var hun absolut ikke skeptisk overfor implementeringen af Obamacare, hvilket var lidt overraskende.
Hospitalets afregningssystem var også baseret på en slags DRG-takster (diagnose relateret grupper) og de var derfor også dybt afhængige af effektive, hurtige screening/behandling af patienterne. Deres system udfordrede hende også da de ikke i samme grad som i DK har Health Care Centers (svarende til vores lægepraksisser). Dvs. "revl og krat" kommer til deres "Emergency Room" med f.eks. forkølelse og ondt i halsen, hvilket belaster systemet og ”spilder” fagprofessionernes tid. F.eks. at en højt uddannet læge skal kigge på en forkølelse ”bare” for at udskrive en simpel recept.(Det var en ledelsesmæssig udfordring for hende at retfærdiggøre dette overfor fagprofessionerne)
(Skadestuen modtager 70.000 besøg om året)
Miss Peach var derfor meget interesseret i den danske model med en forbyggende indsats i kommunerne, hospitalet som den behandlende del, og kommunen som den del der tager sig af genoptræning, rehabilitering osv.
En anden ting der udfordrede hende var deres IT-systemer – altså dokumentation. Ved den nuværende struktur hvor at kiropraktorer, psykologer, fysioterapeuter er spredt på mange forskellige hænder – har de ikke et fælles EPJ-system som kan snakke sammen på tværs, hvorved at borgeren f.eks. får taget røntgen billeder flere forskellige steder, informationer går tabt osv. Hospitalet var også presset pga. kostpriserne på medicin.

Opsummering – hun var yderst bevidst om det marked hun driver et hospital på, hendes samfundsmæssige rolle, ledelsen af fagprofessioner, forsikringsstrukturen, sammenhængende patientforløb, EPJ-udfordringerne, internationalisering - (som at besøge hinanden ud fra en tankegang om at det ikke er nødvendigt at genopfinde den dybe tallerken), uddannelse og ikke mindst den teknologiske udvikling.

Hun var derfor meget interesseret i det danske sundhedsvæsen og strukturen med et supersygehuse i Kolding Kommune.
Fakta: 15.000 mill. mennesker i US har ikke nogen "Health Care".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar