Sider

mandag den 25. november 2013

Rundt på Campus, Del 1

Et par små i iagttagelser...
Ergonomi og kontorindretning.
Vi snakker så meget om kontorindretning og ergonomi i Danmark. Vi skal sidde rigtigt, undgå musseskader, komme op og stå, få motion ind i arbejdet (Kolding Kommune har bl.a. kørt projektet "Let dig"), have det rigtige lysindfald, ikke indtage middagsmaden på kontorpladsen, og jeg kunne blive ved... En dag jeg gik rundt slog det mig... Hvor er vinduerne? og "av min arm" med den vinkel på tastaturet...
Et typisk kontor med "musen" hængende ned i en skrå vinkel på måtten.
 
Mary på sin pind.
Campus Police, Bæredygtighed og Hæder
Fik aldrig spurgt om det var lovgivningen der krævede det (efter skoleskyderierne), eller hvorfor der var Campus Police, men de kørte konstant rundt på campus - og der var skiltet med våben/stoffer forbudt ved indgangen til at alle bygninger. (det skal lige siges at jeg på ingen måde så nogen mistænkelige typer) ;-)
 
Hæder En ting man gør meget ud af er at hædre tidligere ansatte. Alle bygninger på Campus er således opkaldt efter Vol States tidligere ledere, og der er en lille mindelund ved indgangen, hvor at der er plantet træer for tidligere ansatte der er afgået ved døden. (Der holdes en lille ceremoni med alle ansatte ved plantningen af træerne).
Tavle ved indgangspartiet.
 
 
Mindetavle ved et af træerne.